søndag den 10. juni 2012

Ronda

Næste stop på turen var Ronda, men inden vi kunne køre imod bjergene igen, skulle vi lige på apoteket og have noget steoridcreme til Ida. Hun har stukket sig på en plante eller et insekt, og har et grimt rødt udslæt på den ene arm, som vi er nødttil at gøre noget ved, da det åbenbart ikke bliver bedre af sig selv.
Vi kom til Ronda og fandt campingpladsen først på eftermiddagen. Den lå heldigvis ganske tæt på den gamlebydel, så da vi havde fået slået lejr hoppede vi på cyklerne og cyklede ned til byen. Det gik legende let, for det var ned af bakke hele vejen. Cyklerne parkerede vi på et torv lige uden for den gamle by.
Der var så meget at se i Ronda, og vi nåede da også at se rigtig meget. Byen lå på begge sider af en dyb kløft og mange af husene lå helt ud til kanten af kløften, det var ret imponerende. Byen var forbundet af en høj bro og i bunden af kløften løb en flod.Broen, Puente Nuevo blev bygget i 1793 og en fortælling siget at arkitekten styrtede i døden, da han forsøgte at indgravere datoen på broens side. Byen har været besat af araberne i tidernes morgen og det bar den tydelige spor af. Den blev først generobret af de kristne i 1485. Vi var inde og se et fint palads som mindede meget om Alhambra med sine fine gårdhaver og svalegange, sikkert også bygget på samme tid som Alhambra. Palacio de Mondragon blev bygget i 1314 og var byherrens palads. Bygningen er meget velbevaret og ligger helt fantastisk med udsigt og have ud til kanten af kløften. Vi så også Casa del Rey Moro, et hus fra 18 tallet, som skulle være bygget ovenpå resterne af et muslimsk palads. Her var også en have med udsigt over kløften og den flotte bro. Vi gik vidrere rundt i byen igennem de snørklede kuperede gader og kom forbi flotte torve og endte ved en fin gammel tyrefægterarena. Rondas tyrefægtningsarena viste sig at være en af Spaniens ældste og faktisk den første arena bygget udelukkende til det formål. Arenaen var meget smuk, bygget i 1785 og der bliver stadig holdt en årlig tyrefægtningsbegivenhed her i starten af september. Ungerne var ret betaget af arenaen, men ærgerlige over at vi ikke fik tyren og tyrefægteren at se.
Cykelturen hjem til campingpladsen var hård....op af bakke hele vejen, jeg troede jeg skulle omkomme! Heldigvis kunne vi smide benene op og få lidt koldt til ganen da vi kom hjem til camperen. Vi fik lavet aftensmad og så alle mand i seng efter en lang, men rigtig god dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar