lørdag den 22. oktober 2011

Alhambra og en tur på sygehuset med Ida....

Ida startede ferien med mellemørebetændelse og en penicillinkur, hun var så rask en lille uge efter og har så hostet lige siden. En hoste som bestemt ikke er blevet bedre de sidste dage. Vi har givet hende rigtig meget astma medicin og har også startet hendes forebyggende medicin igen.
Natten inden vi skulle se Alhambra hostede hun rigtig meget og havde så besværet vejrtrækning at vi havde taget på sygehuset med hende, hvis vi havde været hjemme.
Vi klarede natten for åbne vinduer og rigtig meget airomir, og valgte at tage til Alhambra og håbe det bedste. Det er svært at få billetter til Alhambra og vi ville sikkert ikke få muligheden igen, hvis vi ikke tog af sted.






Alhambra er et fint gammelt fæstningsværk/palads som ligger på bjerget over Granada. Det har først været beboet af araberne og siden de kristne. Det er utrolig godt bevaret og på Unescos verdensarvs liste. Det ældste af fæstningsværket er fra det 9. århundrede.
Området og paladset var utroligt flot, anderledes end vi havde forestillet os, men ikke mindre imponerende af den grund.







Ida hostede en del hele dagen og havde ikke luft til så meget, det gik også helt galt da hun havde spist en kold sodavands is, hun kunne slet ikke holde op med at hoste igen, og var helt ødelagt. Vi valgte at afslutte Alhambra besøget og tog en taxa tilbage til hotellet.



På hotellet fik vi receptionisten til at bestille en ny taxa, der kunne køre os på hospitalet med Ida. Den kørte os til Universitets hospitalet som havde en børneskadestue. Fint, tænkte vi, på sådan et stort sygehus må der være nogen der kan tale engelsk.....men nej....hverken recptionist, sygeplejerske eller lægen kunne engelsk, så det var mildest talt umuligt at forklare Idas mbl mangel, astma og store forbrug af antibiotika.
Vi tog derfra med en meget øget dosis af astmamedicin, og tænkte, det her går bare ikke, Jesper var sågar igang med at kigge på flybilletter, så vi kunne få lillemusen hjem....men efter halvandet døgn begyndte det at hjælpe og nu er hun "kun" nede på ca normal max-dosis og har det meget bedre......hvor føler man sig bare hjælpeløs, med et sygt barn og en sprogbarriere der batter...jeg vil nok i fremtiden sikre mig lidt større sprogkundskaber på lokalsproget inden vi rejser, vi har bare endnu ikke oplevet et sundhedssystem hvor man ikke kunne klare sig med engelsk!





Ingen kommentarer:

Send en kommentar